Sendt 6. juni 2019
Se her det andet af to programmer med Dorthe Birkmoses foredrag “Når afmagt fører til forråelse” afholdt på VISO-konferencen 2018 arrangeret af Socialstyrelsen.
Dorthe Birkmose er neuropsykolog og gav de godt 850 professionelle deltagere inden for det sociale område, noget at tænke over, da hun ud fra egne erfaringer fortalte om, hvordan mange sager vedrørende borgere kører totalt af sporet, når afmagt fører til forråelse, hvor alle deltagere bliver tabere.
Det er et stigende problem – ikke mindst mellem sagsbehandler og klient, men også på de sociale medier. Dorthe Birkmose er meget direkte og kommer ind på, hvordan problemet kan undgås, men det kræver en indsats.