Skip to main content

“En værdig psykiatri tager udgangspunkt i den enkelte borger”. Interview med Knud Kristensen

By Ikke kategoriseret

Sendt 30. januar 2020

 

ANTV har inviteret formanden for SIND, Knud Kristensen, i studiet til en snak om hvad en værdig psykiatri er i hans optik. Det sker efter at facebookgruppen “En værdig psykiatri” har udgivet en bog og lavet kampagner foran Christiansborg for at sætte fokus på psykiatrien.
Det bliver også til en samtale om, hvordan psykiatriens vilkår kan forbedres økonomisk.

By Ikke kategoriseret

Sendt 23. januar 2020

 

Diverse facebookgrupper og sågar undersøgelser viser, at i forvejen udsatte mennesker tilføjes yderligere slag i mødet med jobcenteret. Dette har formanden for SIND, Knud Kristensen en holdning til, og som vi skal se i programmet, har også Mikkel Rasmussen, som er psykiater og aktiv for “En værdig psykiatri” stødt på fænomenet.

By Ikke kategoriseret

Sendt 16. januar 2020

 

ANTV’s John Lykkegaard har besøg af Anders Mathiassen til en snak om Aarhus Kommunes masterplan på hjemløseområdet efter at den seneste optælling af antallet af hjemløse har vist en svagt faldende tendens.

Som lokalformand for de hjemløses organisation SAND har Anders Mathiassen fingeren på pulsen.

Interview med Mia Kristina Hansen

By Ikke kategoriseret

Sendt 9. januar 2020

 

Mia Kristina Hansen har stiftet foreningen ‘Børn med angst’ og er aktiv som foredragsholder med udgangspunkt i sine egne erfaringer som mor til et barn med angst.
Mia Kristina Hansen er de seneste år bl.a. blevet kendt via medieomtale, politiske debatter og initiativer på sociale medier, der som supplement til traditionelt foreningsarbejde har skabt dialog med tusinder af mennesker. Internt i SIND har hun siden 2018 været medlem af SINDs hovedbestyrelse og bliver ofte brugt som foredragsholder i lokalafdelinger og regioner i hele Danmark.
Mia Kristina Hansen er nu 2. næstformand i SIND, og hvad det betyder, spørger studievært Maria Brinks Arienfar bl.a. om i dette program.

Smukfonden

By Ikke kategoriseret

Sendt 2. januar 2020

 

20% af overskuddet fra Skanderborg Festivalklub går direkte til Smukfonden. Smukfonden støtter gode sociale projekter i hele landet, som hjælper udsatte og ensomme, fortrinsvist blandt unge.
I programmet fortæller mediekonsulent ved Smukfest Michael Vahl om fondens arbejde, mens vi får en rundtur i Skanderborg Festivallens lokaler.

På sporet af DOCTOR WHO

By Ikke kategoriseret

Sendt 26. december 2019

 

Ellen Kühl fra ANTV har i mange år har været fan af den britiske tv-serie Doctor Who. I efteråret 2016 tog hun en tur til Cardiff, hvor hun var med på en guidet Doctor Who-tour.

Ellen fortæller i dette program om tv-serien, der med sine mere end 50 år på bagen er “bigger on the inside”.

Whistlebloweren fra Randers

By Ikke kategoriseret

Sendt 19. december 2019

 

I det andet af to programmer med Maj Thorsen fortæller hun bl.a. om sin tid i Randers Kommune, hvor hun var ansat som socialrådgiver i familieafdelingen. Hun sad, som sine kolleger, med mange sager og manglende tid til at sætte sig ordentligt ind i de enkelte sager.

Det betød, at hun var konstant bange for, at hun skulle komme til at overse noget vigtigt, og måske være med til at skade et barn. Efter Maj Thorsen forgæves forsøgte at råbe ledelsen op, valgte hun at kontakte medierne under dæknavnet “Karen”.

Jobcentrenes spareiver skaber flere syge

By Ikke kategoriseret

Sendt 12. december 2019

 

I det første af to programmer med Maj Thorsen, socialrådgiver og bisidder fra Randers, går hun i dybden med sin kritik af landets jobcentre, som hun ser kun har et formål. Det drejer sig om at spare mest muligt og ud fra det mål, gør det ikke så meget, at borgerne bliver kastet rundt fra det ene forløb til det andet, mens mange bliver sygere og sygere.

Det er ikke ualmindelig, at fysisk syge borgeres møde med et jobcenter fører til efterfølgende psykisk sygdom.

Videoindslaget fra Grenaa i indledningen af programmet er venligst stillet til rådighed af gruppen “Liv Over Lov”.

En værdig psykiatri for alle – også for pårørende

By Ikke kategoriseret

Sendt 5. december 2019

 

Det sker jævnligt, at psykisk syge begår selvmord. Men når det sker på en lukket afdeling, hvor de ansatte af pårørende er gjort opmærksom på, at patienten er bange, deprimeret og livstræt, virker det grotesk, at en ung mand kan tage livet af sig selv på grund af manglende opsyn.

Der er små ting, der kan være med til at løfte psykiatrien uden det behøver at koste en formue.

Derudover fortæller psykiater Mikkel Rasmussen, som er en af grundlæggerne af den åbne Facebook gruppe Værdig Psykiatri For Alle om de forskellige happenings, der er brugt for at påvirke politikerne på Christiansborg.

En værdig psykiatri for alle: demonstration i København

By Ikke kategoriseret

Sendt 28 november 2019

 

Måneders forarbejde i gruppen Værdig Psykiatri For Alle kulminerede den 22. oktober, da gruppen kunne præsentere bogen “Veje til En Værdig Psykiatri For Alle.” på Christiansborg Slotsplads.

En bog på over 400 sider, som er skrevet af brugere, pårørende og behandlere i psykiatrien.

Med musik og taler fra den lille ladvogn kunne politikere og forbipasserende ikke være i tvivl om, at langsigtede planer i psykiatrien kan være berettigede, men det er nu, der er behov for massiv hjælp, for det er gået støt tilbage for psykiatrien siden 2007.