Skip to main content

Psykiatriens udfordringer – og mulige strategier 2

By Psykiatri

Sendt 28. juli 2016

 

I det andet program om forarbejdet til en ny psykiatriplan i Region Midtjylland giver lægefaglig direktør i Psykiatrien, Region Midtjylland, Per Jørgensen et historisk rids af psykiatriens udvikling samt det faglige bud på, hvad en ny psykiatriplan skal indeholde. Med udgangspunkt i den eksisterende psykiatriplan fra 2013 fremlægger Per Jørgensen de lægefaglige bud på psykiatriens udfordringer og muligheder i de kommende år.

Åben Campus 2 – Motivation i professionelle sammenhænge v. Martin Hammershøj

By Ikke kategoriseret

Sendt 21. juli 2016

 

Martin Hammershøj er autoriseret psykolog med speciale i personlighed og motivation. Med udgangspunkt i selvdetermineringsteorien fortæller Hammershøj her om, hvordan man som fagperson kan motivere andre til at bevæge sig i den retning, man ønsker.
Vi får en præsentation af strategier til ydre og indre motivation, og vi får et indblik i, hvordan og hvorfor de forskellige strategier virker.

Der er noget der blinker blinker – Teater Timp

By Ikke kategoriseret

Sendt 14. juli 2016

 

Teater Timp er en del af Kultur- og Kontaktsted Kragelund i Højbjerg ved Aarhus. Med forestillingen ”Der er noget, der blinker, blinker” er det lykkedes amatørskuespillerne og ditto musikere at skabe en teatermæssig oplevelse, der giver stof til eftertanke. Det lyser ud af deltagerne – skuespillere og musikere, at det betyder meget for dem at slippe de kreative kræfter løs foran et publikum, men ikke mindst har det stor betydning for deres egen selvværd og tro på egne evner.

Psykiatriens udfordringer – og mulige strategier 1

By Psykiatri

Sendt 7. juli 2016

 

Under overskriften “Hvor er psykiatrien på vej hen i disse år?” indbød Gallo Huset til foredrag ved lægefaglig direktør i Psykiatrien, Region Midtjylland, Per Jørgensen. Det kom der en grundig gennemgang af forudsætningerne for den kommende psykiatriplan ud af. I dette første program fortæller Per Jørgensen om baggrunden for det faglige oplæg til de politikere, der i sidste ende skal vedtage de overordnede retningslinier for psykiatriens udvikling i de kommende år. Repræsentanter for SIND Østjylland og SINDs Pårørenderådgivning kommenterer oplægget.

Barndomslandskaber – portræt af keramiker Lea Nielsen

By Ikke kategoriseret

Sendt 30. juni 2016

 

Lea Nielsen er keramiker i Aarhus. I sine værker skaber hun små universer, der videregiver følelser og stemninger fra barndommen og overgangen til voksenlivet.
Hendes værker er tvetydige og rummer ofte forskellige følelser og betydninger alt efter hvem, der betragter dem og hvilken stemning, man er i.
Lea sætter med sine værker den traditionelle forståelse af begreberne voksen og barn i spil, bl.a. ud fra egen oplevelse af, at hun først som voksen har fået mulighed for at lege og være barn.

Tre generationer om angst og ADHD

By ADHD

Sendt 23. juni 2016

 

Annette Bjerring og hendes søn, René, lider begge af angst og ADHD. I programmet fortæller de om de mange op- og nedture, hvor de har isoleret sig i lange perioder, når angsten gik amok. Annettes mor, Lis Bjerring, fortæller om, hvordan det har været for hende at se sin datters og sit barnebarns liv med de alvorlige lidelser.

Åben Campus 1 – Målgruppen der forsvandt v. Finn Amby

By Ikke kategoriseret

Sendt 9. juni 2016

 

I forbindelse med Åben Campus på VIA University College i Århus 3. og 4. maj, har ANTV fulgt 3 miniforelæsninger ved ansatte i socialrådgiveruddannelsen: Finn Amby, Martin Hammershøj Olesen og Michael Adam Cho Guul. Dette er første program i rækken med Finn Amby, pd.d, cand.scient.pol., som vil fortæller om temaet: “Målgruppen der forsvandt – Perspektiver på beskæftigelse og handikap”

Omkring Fundamentet

By Frivillig, Hjemløse

Sendt 2. juni 2016

 

Fundamentet prøver at gøre en konkret forskel for udsatte i Aarhus ved at tilbyde rådgivning, beskæftigelsesforløb, omsorg og nærvær. Fundamentet har et åbent behandlingsrum, hvor udsatte borgere kan få gratis psykolog rådgivning, psykoterapi, fysioterapi, massage m.m. mandag-fredag. I dette program kan du se mere om fundamentet, hvor stifteren Steffen Rasmussen fortæller om de mange aktiviteter.

Kan vi stole på vores erindringer?

By Ikke kategoriseret

Sendt 26. maj 2016

 

Ifølge klassisk freudiansk tankegang er det muligt at fortrænge erindringer om stærkt traumatiske begivenheder, og disse erindringer kan så senere blive genkaldt og bearbejdet i samarbejde med psykoterapi. Nyere forskning viser dog, at dette fænomen er en myte – der er ikke fundet overbevisende evidens for fortrængning i den gængse hukommelsesforskning. Tværtimod har det vist sig, at den menneskelige hukommelse er meget påvirkelig, og det er relativt nemt at konstruere falske erindringer af selv stærkt traumatiske begivenheder, selvom de aldrig har fundet sted.
Se Anne Scharling Rasmussens speedforedrag fra “Forskningens døgn” i Aarhus.

Spontane og viljestyrede erindringer

By Ikke kategoriseret

Sendt 19. maj 2016

 

Hvorfor dukker nogle erindringer op helt spontant i vores hukommelse, mens vi har det svært med at huske andre erindringer? Mange faktorer har indflydelse på, hvilke erindringer vi husker – bl.a. vores egen personlighed og de begivenheder, vi har været udsat for. Lektor i psykologi, Lynn Watson, fortæller om, hvordan og hvorfor vi husker vores personlige fortid, og hvordan spontane og viljestyrede erindringer er påvirket af vores psykiske helbred.