Skip to main content

Psykiatridage 2015/2 – Angstklinikken v. Silke Stjerneklar

By Psykiatri

Sendt 31. december 2015

 

Over to dage afholdt Psykiatrifonden psykiatridage 2015 den 30. november og 1. december i Konferencesalen i Storcenter Nord i Aarhus.

I år er det børnene, som er i fokus, og de forskellige oplægsholdere gav de omkring 140 deltagere noget at tænke over og noget, de kan bruge i deres daglige arbejde med børn og unge.

ANTV sender en række programmer fra konferencen, og i det andet program fortæller Cand. psych og Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Silke Stjerneklar, om Angstklinikken for Børn og Unge´s angstbehandling af børn og unge med angstlidelser.

Psykiatridage 2015/1 – Psykiatrifonden v. Anne Lindhardt

By Psykiatri

Sendt 31. december 2015

 

Over to dage afholdte Psykiatrifonden psykiatridage 2015 den 30. november og 1. december i Konferencesalen i Storcenter Nord i Aarhus.

I år er det børnene, som er i fokus, og de forskellige oplægsholdere gav de omkring 140 deltagere noget at tænke over og noget, de kan bruge i deres daglige arbejde med børn og unge.

ANTV sender en række programmer fra konferencen, og i det første fortæller Psykiatrifondens formand, psykiater Anne Lindhardt, om fondens arbejde og kommer ind på, hvordan man med få midler kan bliver bedre til at opfange faresignalerne blandt børn og unge.

Psykiatritopmøde 2015/3 – Deltagerinterviews

By Psykiatri

Sendt 17. december 2015

 

På årets Paykiatritopmøde – hvor brugere og pårørende er i centrum – talte ANTVs journalister med en række af de tilstedeværende repræsentanter for diverse grupperinger inden for psykiatribrugerfeltet.

Karl Bach Jensen fra LAP taler bl.a. om forskelle i synet på handicap mellem internationale konventioner og statslige organer. Peter Gøtzsche sætter fingeren på det, han opfatter som psykiatriens problemer, og aktive i kampagnen EN AF OS, ADHD-foreningen og projektet PEER-TO-PEER i Vejle fortæller om deres formål og arbejde.

Projekt Følgeven

By Følgeven, Frivillig

Sendt 10. december 2015

 

I Aarhus Kommune er Projekt Følgeven iværksat, somet samarbejdsprojekt mellem Aarhus Kommunes Center for Bostøtte i eget hjem, Frivilligcenter Aarhus, Center for Digital Pædagogik, ANTV og SIND.

Projektet støtter sindslidende og socialt udsatte menneskers mulighed for at indgå i forenings- og fritidsaktiviteter i Aarhus ved at matche dem med frivillige følgevenner, som deler deres fritidsinteresse.

Vi har fulgt 3 af disse par, som deler ud af deres erfaringer med deltagelsen i projektet: Sofie & Mette (spinning), Ninna & Martin (klatring) og Preben & Frank (vandring).

Borgerne bestemmer II

By Ikke kategoriseret

Sendt 26. november 2015

 

3. november blev spændingen udløst, da de fremmødte borgere i Aarhus bestemte, hvilke sociale projekter, der skulle have del i Socialrådmand Thomas Medoms pulje på 200.000 kr.

Det foregik i Globus 1 i Brabrand, og ud fra temaet “Ensomhed” modtog syv projekter 25.000 kr. hver, mens tre andre delte de sidste 25.000 kr.

Psykiatritopmøde 2015 – En formand takker af

By Psykiatri

Sendt 19. november 2015

 

På årets Psykiatritopmøde gav stifter af Det Sociale Netværk og initiativtager til Psykiatritopmødet Poul Nyrup Rasmussen stafetten videre til Mogens Seider, leder af Fountain House og formand for Selskab for Psykosocial Rehabilitering. Det gav anledning til en status over de seneste syv års påvirkning af forholdene for de psykisk syge samt et kig i krystalkuglen efter hvad de kommende syv år mon kan bringe.

Til sidst i programmet er der ballon!

Udsatte i Jægergårdsgade frygter fremtiden

By Ikke kategoriseret

Sendt 12. november 2015

 

To rådmænd og chefen for socialpsykiatri og udsatte voksne i Aarhus Kommune gjorde deres bedste for at berolige de fremmødte udsatte i Værestedet i Jægergårdsgade i forbindelse med en kommende byfornyelse af kvarteret omkring Sydhavnen. Skønt politikkerne lovede, at der ikke er planer om at flytte Værestedet, havde mange deltagere i debatten svært ved at tro på løfterne.

Folkemøde Bornholm 2015 – Fra et hjem med alkohol v. Alex Kastrup Nielsen

By Folkemøde

Sendt 5. november 2015

 

TUBA er en organisation, der arbejder for at hjælpe unge fra familier med alkoholmisbrug.

I programmet møder vi Alex Kastrup Nielsen, faglig chef for TUBA. Han fortæller hvordan disse unge typisk har problemer med depression, angst, relationer og lavt selvværd som følge af en uforudsigelig og utryg opvækst.

TUBA tilbyder de unge samtaleterapi og Alex Kastrup Nielsen beskriver her, hvordan de psykoterapeutisk arbejder sammen med den unge for f.eks. at opnå et større selvværd.