Skip to main content
All Posts By

ANTV

Kræfter til Kræft hjælper

By Ikke kategoriseret

Sendt 19 marts 2020

 

Foreningen Kræfter til Kræft hjælper med at forbedre kræftpatienters og pårørendes forhold, hvor der måtte være behov.
I dette program fortæller de to bestyrelsesmedlemmer i foreningen, Birgit Skou Ernstsen og Winnie Ebling om foreningens arbejde og fokus og om at blive forvekslet med Kræftens Bekæmpelse.

De to fortæller til Maria Brinks Arienfar, hvordan Kræfter til Kræft arbejder.

Demonstration mod “Balanceplanen”

By Ikke kategoriseret

Sendt 12. marts 2020

 

Den 18. februar var der kaldt til demonstration mod kommunens såkaldte balanceplan, hvis besparelsesforslag var en meget bitter pille for udsatte og handicappede i Aarhus Kommune.
Trods den silende regn lyttede nogle hundrede mennesker engageret og indigneret til dundertalerne fra scenen. Blandt talerne var Anne Kjeld Pedersen, formand for LEV, Aarhus, Gert Landergren Due fra Socialpædagogerne i Østjylland og Charlotte Bromann, som er handicapordfører for SF i Folketinget.

Herudover møder du i programmet nogle af deltagerne i demonstrationen.

Elevaid

By Ikke kategoriseret

Sendt 5. marts 2020

 

Hos Elevaid [eh·luh·veit] kan unge med personlige og sociale problemer få råd og støtte til at gennemføre den uddannelse, de er startet på.
Nikolaj Schlüter og Anders Winnerskjold har sammen stiftet Elevaid og i dette program fortæller de til studievært Maria Brinks Arienfar og seerne, hvad Elevaid kan byde på.

Se mere om Elevaid her: www.elevaid.dk

(U)lighed i sundhed – interview med Anders Kühnau

By Ikke kategoriseret

Sendt 27. februar 2020

 

Formand for Regionsrådet i Region Midt, Anders Kühnau (S) udlægger her sit og regionsrådets syn på de voldsomme økonomiske udfordringer, sundhedsvæsnet – og ikke mindst hospitalet i Skejby – befinder sig i. De værste besparelser er afværget, og det lader til at supertankeren er ved at få ny medvind gennem historisk ekstraordinære bevillinger.
Men hvordan påvirker alt dette betjeningen af borgerne såvel i somatikken som i psykiatrien? Kommer der flere sengepladser og vil det dække behovet? Det søger journalist John Lykkegaard svar på i dette program.

Formand for LEV Aarhus: Det er så råt!

By Ikke kategoriseret

Sendt 13. februar 2020

 

Anne Kjeld Pedersen er formand for LEV Aarhus, som er en privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede.
Hun er fortørnet over den spareplan på handicap-området, som Aarhus Kommune har fremlagt, og som hun er medarrangør af en demonstration imod. Demonstrationen finder sted d. 18. februar kl. 15 fra Telefontorvet i Aarhus.

Martin er vagabond

By Ikke kategoriseret

Sendt 6. februar 2020 og 28. januar 2021

 

Martin Gybel Jensen er en af de sidste vaskeægte vagabonder i Danmark. Med sin ladcykel og sin hund har han bevæget sig fra syd til nord i Danmark i de sidste 10 år.

Her fortæller han til John Lykkegaard, hvordan det er gået til, at han har valgt den vej og hvordan livet er for ham på de danske landeveje.

“En værdig psykiatri tager udgangspunkt i den enkelte borger”. Interview med Knud Kristensen

By Ikke kategoriseret

Sendt 30. januar 2020

 

ANTV har inviteret formanden for SIND, Knud Kristensen, i studiet til en snak om hvad en værdig psykiatri er i hans optik. Det sker efter at facebookgruppen “En værdig psykiatri” har udgivet en bog og lavet kampagner foran Christiansborg for at sætte fokus på psykiatrien.
Det bliver også til en samtale om, hvordan psykiatriens vilkår kan forbedres økonomisk.

By Ikke kategoriseret

Sendt 23. januar 2020

 

Diverse facebookgrupper og sågar undersøgelser viser, at i forvejen udsatte mennesker tilføjes yderligere slag i mødet med jobcenteret. Dette har formanden for SIND, Knud Kristensen en holdning til, og som vi skal se i programmet, har også Mikkel Rasmussen, som er psykiater og aktiv for “En værdig psykiatri” stødt på fænomenet.

By Ikke kategoriseret

Sendt 16. januar 2020

 

ANTV’s John Lykkegaard har besøg af Anders Mathiassen til en snak om Aarhus Kommunes masterplan på hjemløseområdet efter at den seneste optælling af antallet af hjemløse har vist en svagt faldende tendens.

Som lokalformand for de hjemløses organisation SAND har Anders Mathiassen fingeren på pulsen.