Sendt 22. august 2019
Verdens ældste skoleskib – Georg Stage – besøgte havnen i Aarhus den 2. august i forbindelse med Tall Ship Races 2019.
Ombord var 63 unge mænd og kvinder, som efter 21 ugers intensiv undervisning i praktisk sømandsgerning kan kalde sig ubefarne skibsassistenter.
Livet ombord er bestemt ikke for curlingbørn, da pladsen er trang og arbejdet kan være hårdt, men som kaptajn Jesper Amholt kraftigt fremhæver, er der ikke forskel på de unge mænd og kvinder, der er med på togtet. Alle er parat til at yde en indsats. Og for de to unge elever ANTV talte med, er det kun begyndelsen. Deres store drøm er en fremtid til søs som fuldbefarne sømænd.
Undervejs sørger De Lystige Sømænd for den rette stemning.