Skip to main content
All Posts By

ANTV

Om Psykiatriens Hus i Aarhus

By Ikke kategoriseret

Sendt 13. juni 2019

 

Psykiatriens Hus i Aarhus åbnede dette forår. Psykiatriens Hus skal fremme samarbejdet mellem den sociale- og behandlingsmæssige indsats, og det har 16 pladser.

I dette program har Maria Brinks Arianfar to af interessenterne i studiet. Det er Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Kristian Würtz og en repræsentant for SIND Aarhus-Samsø, Lars Horskær. De fortæller her om forventningerne til det nye hus.

‘Når afmagt fører til forråelse’ 2/2

By Ikke kategoriseret

Sendt 6. juni 2019

 

Se her det andet af to programmer med Dorthe Birkmoses foredrag “Når afmagt fører til forråelse” afholdt på VISO-konferencen 2018 arrangeret af Socialstyrelsen.

Dorthe Birkmose er neuropsykolog og gav de godt 850 professionelle deltagere inden for det sociale område, noget at tænke over, da hun ud fra egne erfaringer fortalte om, hvordan mange sager vedrørende borgere kører totalt af sporet, når afmagt fører til forråelse, hvor alle deltagere bliver tabere.

Det er et stigende problem – ikke mindst mellem sagsbehandler og klient, men også på de sociale medier. Dorthe Birkmose er meget direkte og kommer ind på, hvordan problemet kan undgås, men det kræver en indsats.

Vi ved, hvad vi taler – Mikkel Rasmussen

By Ikke kategoriseret

Sendt 30. maj 2019

 

Mikkel Rasmussen er speciallæge i psykiatri i Skejby og formand, Psykiatri-Listen i Regionsrådet i Region Midt og en markant stemme i valgdebatten om styrkelse af psykiatrien.

Her deler han sine tanker om, hvad der skal til for at løfte psykiatrien i fremtiden i forhold til de politiske udmeldinger op til folketingsvalget d. 5. juni.

Sidst i programmet fortæller han om den happening, der finder sted foran Folketinget lørdag d. 1. juni.

Klavs Serup om recovery og rehabilitering

By Ikke kategoriseret

Sendt 23. maj 2019

 

Hvad skal der til for at komme sig over psykisk sygdom og måske få nyt håb og liv?

Begreberne recovery og rehabilitering er centrale for socialpsykiatriens indsats.

Men hvad siger borgerne selv om, hvad der hjælper dem i deres recoveryproces? Det prøver denne progamserie at give nogle bud på. Her møder vi tre ambassadører for En Af Os-kampagnen, som alle har reflekterede bud på, hvad der har hjulpet dem videre.

Denne gang er det Klavs Serup Rasmussen, som i dag er chefkonsulent i Det Sociale Netværk.

Sammenhæng mellem stress, depression og angst – Rikke Plougsbæk

By Ikke kategoriseret

Sendt 16. maj 2019

 

Oplev Rikke Plougsbæks oplæg under Psykiatrifondens psykiatridage i Vejle.

Rikke Plougsbæk er cand. psych. aut. og er specialiseret i stress og trivsel og har mange års erfaring med individuelle stressbehandlingsforløb. Hun har undervist virksomheder i stressforebyggelse.

Rikke har derudover rådgivet virksomheder i forbindelse med stressramte medarbejderes tilbagevenden til arbejde efter sygemelding.

Museum Ovartaci – En overgang

By Ikke kategoriseret

Sendt 9. maj 2019

 

Museum Ovartaci har været beliggende på Psykiatrisk Hospital i Risskov i en menneskealder.
Da hospitalet i efteråret 2018 skal flyttes til Skejby, bliver museet nødt til at finde nye rammer.

Museumsleder Mia Lejsted, kunsthistorikeren Anna Liv Bolther og antropologen Amalie Vilslev Juelsgaard fortæller om nogle af de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med udflytningen fra de historiske omgivelser i Risskov foreløbig til Katrinebjergvej.

Sidst i programmet et besøg hos Kunsteren Pia Buchardt i sit atelier i Sydhavnen i Aarhus.

En særlig koncert – AquaSonic

By Ikke kategoriseret

Sendt 2. maj 2019

 

ANTV var indbudt til en særlig opførsel af koncerten AquaSonic, hvor orkestermedlemmerne opholder sig i hver sin glasvandtank og synger og spiller under vand.

Efter koncerten stillede publikum spørgsmål til musikerne. Laila Skovmand, kunstnerisk leder og sanger, fortalte fx om, hvordan det er at fremføre et værk, når man befinder sig isoleret i hver sin vandtank.

Denne koncert havde som særligt tema ’Retten til kunst’ og Laila Skovmand udtalte, at det er et ønske for hende, at kunstneriske oplevelser når ud til brede dele af befolkningen. Det er et ønske om en demokratisering af kultur, der tjener såvel individ som fællesskab.

Når afmagt fører til forråelse 1/2

By Ikke kategoriseret

Sendt 18. april 2019

 

På VISO konferencen 4. december 2018 på Nyborg Strand arrangeret af Socialstyrelsen gav neuropsykolog Dorthe Birkmose de godt 850 professionelle deltagere inden for det sociale område, noget at tænke over, da hun ud fra egne erfaringer fortalte om, hvordan mange sager vedrørende borgere, i dette tilfælde en mor til et barn i en daginstitution, kører totalt af sporet, når afmagt fører til forråelse, hvor alle deltagere bliver tabere.

Det er et stigende problem – ikke mindst mellem sagsbehandler og klient, men også på de sociale medier. Dorthe Birkmose er meget direkte og kommer ind på, hvordan problemet kan undgås, men det kræver en indsats.

Programmet er første del af to