Skip to main content
All Posts By

ANTV

Projekt Udenfor + Frivillighovedstadsåbning

By Ikke kategoriseret

Sendt 8. februar 2018

 

Kim Kromann fra Projekt Udenfor fortæller her om de fleksible boliger til hjemløse, som projektet vil bygge sammen med de hjemløse. Optagelsen er fra Rethink Activism folkefestivalen, som løb af stablen i Aarhus i september 2017. Derpå er vil til åbningen af Aarhus Frivillighovedstad 2018, som tiltrak 5-6000 mennesker i Ridehuset i Aarhus d. 21. januar.

Topmødeinterviews

By Ikke kategoriseret

Sendt 1. februar 2018

 

På Psykiatritopmødet 2017 – topmødet hvor psykisk sårbare er i centrum – var temaet valgfrihed og medindflydelse på egen behandling. ANTVs udsendte interviewer her nogle af deltagerne. Mød fx folk fra Stemmehørernetværket, Peers som brobyggere, Danske Psykomotoriske Terapeuter og psykologen David Clinton.

Rethink Activism: Indslag fra folkefestivalen

By Ikke kategoriseret

Sendt 25. januar 2018

 

Der skete rigtig meget på de tre dage i september under folkefestivalen Rethink Activism! Her har vi samlet nogle af ANTVs indslag, som angiver bredden og højden i festivalen. Mød bl.a. kunstneren Hardy Brix, Besøgsponyerne, hør om compassion meditation, se en vild dekonstruktivistisk dims, powertool race og hør projektlederen Paul Natorp binde det hele sammen.

Feriecamp – et åndehul i hverdagen

By Ferie Camp

Sendt 18. januar 2018

 

Gitte og Jesper har i flere år haft børnene med på Landsforeningen af Væresteders feriecamp. På trods af udfordringer med psykiske diagnoser, alkohol og økonomi prioriterer familien at tage af sted sammen. For familien betyder det utrolig meget at være blandt ligesindede og hygge sig med folk, der kender kampen for en normal og værdig tilværelse. Feriecampen giver dem nogle gode oplevelser, der styrker dem som familie – oplevelser, som de ellers ikke har råd til.

Rethink: Omvendt vælgermøde

By Ikke kategoriseret

Sendt 11. januar 2018

 

Under folkefestivalen “Rethink Activism” afholdt bl.a. SAND og Velfærdsalliancen omvendt vælgermøde hos Værestedet i Jægergårdsgade. Her bestod panelet af mennesker med erfaringer med hjemløshed, overgreb og misbrug, mens politikerne kunne stille spørgsmål fra tilhørerpladserne, fx om hvad der skal til for at nedbringe antallet af unge hjemløse i Aarhus.

Nænsom nødværge

By Ikke kategoriseret

Sendt 4. januar 2018

 

Reportage fra LAPs telt på Folkemødet på Bornholm. Hvordan undgår man at truende situationer på fx bosteder spidser til og bliver til vold? Det er emnet for arrangementet i LAPs telt. Bl.a. Karina Mammen fra Durewall-instituttet og Torben Koue fra Socialpædagogisk Center, Rudersdal Kommune fortæller om deres erfaringer og praksis.

Bror Lort + Beta Hex + Analog Glasur

By Ikke kategoriseret

Sendt 28. december 2017

 

Bror Lort Vi har fornøjelsen af at præsentere et program med og om rap-duoen Bror Lort, som består af Victor Kiilerich og Marcus Kiilerich. Victor og Marcus fortæller bl.a. om den folkelige og brede rap-scene og om rap i Århus. I programmet er der optagelser fra en koncert under Rethink Activism Folkefestival 2017 d. 16/9. Koncerten fandt sted i baggården ved Kulturhuset. Der er også interview med Bror Lort. Og vi har optagelser med øvelser, hvor Victor og Marcus står over for hinanden og øver forellige steder i Sydhavnen. De har det – som man hører – i deres nye nummer og udgivelse rigtigt ‘NICE’!

Beta Hex Installation og koncert med komponist og lydkunstner Alex Mørch. Black Box – Rethink Activism Folkefestival – Sydhavnen – Århus – lørdag d. 16/9 2017 Alex Mørch designer og bygger de robotter, der indgår i hans installationer.

Analog Glasur ‘Analog Glasur’ består af Mathilde Tougaard Hansen og Maja Bandsberg Thomsen. De siger: Vi har genoptaget den formidable retrokunst at lave liquid lightshows ved hjælp af farver, olie, vand og tingeltangel, vi finder rundt omkring i byens genbrugsbutikker, og vi gør en dyd ud af at bruge det i en ny moderne sammenhæng, hvor den psykedeliske tradition danne baggrund. I dagens workshop på Rethink Activism Folkefestival indgik improviserede elektroniske soundscapes v. Antti Koukonen og Rasmus Fisker.

Tænder på finansloven!

By Ikke kategoriseret

Sendt 21. december 2017

 

Reportage fra LAPs telt på Folkemødet på Bornholm. Temaet er tænder. Sindslidende og udsatte mennesker døjer ofte med dårlige tænder som følge af fx medicin og livsstil, og mange har brug for hjælp til såvel forebyggende tandhygiejne som nye tænder. Tom Jul Pedersen interviewer Ole Sørensen, Chef for Socialpsykiatrien i Langeland Kommune. Han er nok bedre kendt som ‘Rebellen fra Langeland’, og han vil have tænder på finansloven.

Sindets Dag 2017 på Dokk1

By Ikke kategoriseret

Sendt 14. december 2017

 

World Mental Health Day – Sindets Dag – d. 10 oktober blev markeret med stande, musik og foredrag i Dokk1 i Aarhus. Årets tema var depression. ANTV var med og snakkede med repræsentanter for nogle af de tilstedeværende foreninger og initiativer. Et højdepunkt var uddelingen af årets Gallo Pris.

Plads til udsatte i Sydhavnen

By Ikke kategoriseret

Sendt 7. december 2017

 

12. oktober markerede Aarhus, at der er plads til udsatte i Sydhavnen, da Napiffik, Kirkens Korshærs grønlandske værested, Kontakthuset og Den nye nålepark blev indviet. Samtidig bevilligede Aarhus Kommune ekstra penge til Værestedet i Jægergårdsgade, så det fremover bliver muligt at udvide åbningstiden om aftenen og i weekenden. Men der er stadig nok at tage fat på. Der bliver flere og flere hjemløse i Aarhus, og de høje huslejer i byen gør det ekstra svært at få råd til en bolig. Samtidig er der problemer med samarbejdet mellem distriktspsykiatrien og Risskov, hvor patienterne bliver udskrevet før de er færdigbehandlet, og det skaber nye problemer, når kommunen tager over.