Skip to main content
Category

Ikke kategoriseret

Skyld og skam

By Ikke kategoriseret

Sendt 4. april 2019

 

At komme sig over senfølger af fysiske og psykiske overgreb var temaet for dette arrangement i LAP’s telt på Folkemødet på Bornholm.

Inge Volder er en overlever efter de overgreb, hun var udsat for som barn. Hun fortæller noget af sin historie, mens bl.a. Karina Mammen fra Durewall Instituttet fortæller om sit arbejde med konflikthåndtering.

Psykiatritopmøde – interviews

By Ikke kategoriseret

Sendt 28. marts 2019

 

I forbindelse med Psykiatritopmødet i 2018 havde flere brugerforeninger og projekter stande i foyerområdet i Imperial biografen, hvor årets – det tiende – topmøde fandt sted.

Tom Jul Pedersen interviewer nogle af dem. Mød her Livslinien, Depressionsforeningen og Recovery Lab.

Angst i præstationssamfundet – del 2

By Ikke kategoriseret

Sendt 14. marts 2019

 

Anders Petersen er lektor i sociologi på Aalborg Universitet og har i mange år forsket i depression som samfundsfænomen.

I din bog ”Præstationssamfundet” rejser han spørgsmålet, om præstation og depression kan kædes sammen. I præstationssamfundet fremstår depression, angst og stress som centrale samfundsmæssige lidelser i vor tid. Lidelserne har løsrevet sig fra enhver forestilling om sindssyge.

De betragtes snarere som “normale” – alle kan lide af dem og alle kan blive ramt. Men samtidig markerer lidelserne den diametrale modsætning til præstationssamfundets krav og forventninger.

Se anden del af hans foredrag fra Psykiatrifondens arrangement i Vejle.

Hjælp til pårørende

By Ikke kategoriseret

Sendt 7. marts 2019

 

Hjælp til Pårørende er en nystartet tjeneste, som tilbyder videolektioner og interviews med eksperter på hjaelptilpaaroerende.dk.

Formålet er at give pårørende til depressionsramte værktøjer til at varetage rollen som pårørende og passe på sig selv for at passe på den depressionsramte.

Vi har de to initiativtagere Anika Leth og Henrik Mondrup i studiet, hvor de fortæller om hjaelptilpaaroerende.dk.

Angst i præstationssamfundet – Anders Petersen

By Ikke kategoriseret

Sendt 28. februar 2019

 

Anders Petersen er lektor i sociologi på Aalborg Universitet og har i mange år forsket i depression som samfundsfænomen.

I sin bog ”Præstationssamfundet” rejser han spørgsmålet, om præstation og depression kan kædes sammen.

I præstationssamfundet fremstår depression, angst og stress som centrale samfundsmæssige lidelser i vor tid. Lidelserne har løsrevet sig fra enhver forestilling om sindssyge. De betragtes snarere som “normale” – alle kan lide af dem og alle kan blive ramt.

Men samtidig markerer lidelserne den diametrale modsætning til præstationssamfundets krav og forventninger.

Se første del af hans foredrag fra Psykiatrifondens arrangement i Vejle.

MobilVIDEO fra Sydhavnen: WAHLBERG og Tiny Office

By Ikke kategoriseret

Sendt 21. februar 2019

 

Mads Wahlberg har været en del af miljøet omkring Aarhus Sydhavn i mere end 25 år. Først som ung iværksætter og opfinder, og senere som direktør for firmaet Wahlberg Motion Design.

Hør historien om det første stykke fjernbetjente sceneudstyr, mekaniske heste og naboskabet i Sydhavnen for mere end 20 år siden.

Tiny Office: En trailer kan tilpasses en række forskellige formål. Vi interviewer Jonas “Pindhund” Hallberg om ideen, historien og de specialdesignede anhængere.

Videoen er en del af ANTVs serie “mobilVIDEO – Mennesker og Steder – Sydhavnen 2018”, som kan ses her: https://www.youtube.com/playlist?list…

Interview med Knud Aarup

By Ikke kategoriseret

Sendt 14. februar 2019

 

“Det offentlige er ikke nødvendigvis vores fælles gode”, siger Knud Aarup blandt andet i denne udsendelse. Knud Aarup er tidligere direktør i Socialstyrelsen og nu formand for Bedre Psykiatri ligesom han sidder i Udsatterådet i Aarhus Kommune.

Hans markante synspunkter på frivillighed, samskabelse og socialpolitik kommer her til udtryk.

Skraldecyklen Kanylla – en samtale med Sydhavnspedellerne

By Ikke kategoriseret

Sendt 7. februar 2019

 

Sydhavnen i Aarhus er en smeltedigel af forskelligartede mennesker, virksomheder og verdenssyn. Det kan man blandt andet opleve ved at kigge ned. På jorden ligger der rundt omkring på Sydhavnen rester fra fortællinger, som spejler tilbage til de mennesker, der har haft det i sine hænder, lommer eller tasker – og givet slip på det. Det som vi i populær tale kalder affald.

Det har de entreprenante folk fra ‘Foreningen Oplysning om Gadeliv’ og arkitekt Peter Skjalm fra Sydhavns-tegnestuen ‘RUM3 Studie’ valgt at gøre noget ved. De har taget initiativ til ‘Sydhavnspedellerne’, som overvejende består af mennesker, der er tilknyttet Værestedet, og som har lyst til at bruge deres tid, hoved og hænder på at holde Sydhavnen ren.

Skraldecyklen Kanylla, som har taget navn efter de kanyler, som ‘hun’ er med til at transportere væk fra Sydhavnen, er i sig selv et godt symbol på, hvad der for nogen kan opfattes som affald, for andre kan være guld. Peter Skjalm fandt den meget faldefærdige Christiania cykel stående på havnen og så et potentiale. I samarbejde med andre folk, som har små virksomheder på Sydhavnen – samt de fingernemme Sydhavnspedeller – har han været med til at sætte Kanylla-cyklen i stand.

Processen med at skabe skraldecyklen Kanylla har været med til at styrke sammenholdet hos Sydhavnspedellerne, og ditto fungerer Kanylla nu som et af samlingspunkterne for pedellerne. Hun er i øvrigt stadig under udvikling. Næste skridt er at få færdiggjort det nye logo til Sydhavnspedellerne; et logo som skal sættes på både Kanylla og de neongule veste, som pedellerne har på, når de arbejder. Som alt i skabelsen af Kanylla er logoet også skabt af folk fra Sydhavnen. Malik, som er tilknyttet Værestedet, er en ivrig illustrator, som netop har brugt sine evner til at skabe logoet til Sydhavnspedellerne.