Skip to main content

Maria Vendelbo

By 12. december 2024Ikke kategoriseret

Sendt 12. december 2024

Temaet for Sindets Dag var “Meningsfulde fællesskaber”. En af oplægsholderne var Maria Vendelbo, som kom med personlig beretning om fællesskaber. Maria er optaget af at gøre en forskel i det store arbejde, der ligger i at aftabuisere det at have mentale udfordringer, fordi konsekvenserne ved ikke at tale om psykiske lidelser, stigmatisering og tabu er alt for store.

“Jeg skriver og holder foredrag, fordi jeg er optaget af at gøre usynlige psykiske udfordringer mere synlige. Jeg er optaget af begreber som normalitet, præstation og perfektion. Jeg er optaget af vores fordomme og af vores syn på hinanden. Hvor fordommene kommer fra, og hvordan vi kan få dem til at fylde mindre. Jeg er optaget af kravene fra samfundet. Af alt, hvad hverdagen indebærer. Af hvad det vil sige at være stærk eller robust, og om hvordan det kan lægge et uhensigtsmæssigt pres på alle mennesker – og ikke mindst på mennesker med psykiske udfordringer. Jeg har selv oplevet konsekvenserne ved at leve med usynlige udfordringer på egen krop, og jeg ved, at rigtig mange andre også har. Så hvis det, jeg skriver og fortæller om, kan gøre bare en lille bitte forskel i det store arbejde, der ligger i at aftabuisere det at have mentale udfordringer, så er det det hele værd for mig.”

OBS: Som et forsøg er programmet undertekstet for hørehæmmede i en AI-genereret proces. Du kan vælge at slå teksterne fra.