Skip to main content
Tag

antv

Skrænten – Et anderledes herberg i Aarhus

By Ikke kategoriseret

Sendt 29. april 2021

I Aarhus har et helt særligt lille fællesskab skabt bedre forhold for nogle af byens hjemløse. Skrænten er et lille herberg med plads til ti hjemløse og andre skæve eksistenser, som her kan få en enkel bolig, som f.eks. en campingvogn, i et fællesskab med stor grad af selvstyre. Stedet er på få år blevet en succes.

Mød Johnny, som er en af beboerne, og hør hvad han syntes om at bo på det lille herberg.

OCD under Corona

By Ikke kategoriseret

Sendt 8. april og 6. maj 2021

I Danmark lider omkring 100.000 mennesker af OCD. Det tal ventes at stige på grund af coronarestriktionerne, og allerede nu ser man de første tendenser til at flere udvikler OCD. Mange af dem ville formentlig aldrig være blevet ramt af OCD, hvis det ikke havde været for den ekstreme fokus på håndvask, afspritning og afstandskrav. Se interviewet med psykolog og forsker i OCD Mikkel Arendt fra Aarhus Universitetshospital.

Sårbare Stemmer i EU (1/2)

By Ikke kategoriseret

Sendt 24. december 2020 og 7. januar 2021 og 20. maj 2021

Sårbare stemmer i EU er en udsendelse i to dele.
Del 1 har fokus på, hvordan personer med psykisk sårbarhed kan få en stemme og blive hørt i vores demokratiske samfund.

Udsendelsen er bygget op af en række interviews med personer, der har personlig, politisk og professionel erfaring med psykisk sårbarhed. Desuden anvendes koncertnumre fra Mathilde Falchs fortællekoncert i Tilst Kirke ved Aarhus.
De medvirkende udgøres af EU-parlamentariker, Christel Schaldemose (S), musiker Mathilde Falch, kunstmaler Anne Ditte, SIND-formand Knud Kristensen, Kvisten-bestyrelsesmedlem Kurt Kyed og læge Søren Vahlgren Knudsen.

Støttet af Europa-Nævnet

SydhavnsCompagniet – en værdig og meningsfuld beskæftigelsesindsats

By Det rummelige arbejdsmarked, Folkemøde

Sendt 20. september 2018

 

På Folkemødet på Bornholm er vi taget på besøg i Landsforeningen af Psykiatribrugeres telt. Her fortæller SydhavnsCompagniet om, hvordan de laver en værdig og meningsfuld beskæftigelsesindsats. I SydhavnsCompagniet er det fællesskabet og relationen til det enkelte menneske, samt kombinationen af frivillige og henviste fra kommunen, der er nøgleordene til at beskæftigelsesindsatsen lykkes.

Feriecamp – et åndehul i hverdagen

By Ferie Camp

Sendt 18. januar 2018

 

Gitte og Jesper har i flere år haft børnene med på Landsforeningen af Væresteders feriecamp. På trods af udfordringer med psykiske diagnoser, alkohol og økonomi prioriterer familien at tage af sted sammen. For familien betyder det utrolig meget at være blandt ligesindede og hygge sig med folk, der kender kampen for en normal og værdig tilværelse. Feriecampen giver dem nogle gode oplevelser, der styrker dem som familie – oplevelser, som de ellers ikke har råd til.

Autist 18 år – når systemet spænder ben

By Autisme, Psykiatri

Sendt 13. juli 2017

 

At blive 18 år som ung med autisme betyder, at systemet placerer en i en ny kasse: Videnstab, mindre støtte og større krav om selvstændighed, der kan føre store problemer med sig for den unge.
Samtidig er der med strukturreformen gået viden tabt og indført besparelser inden for autismeområdet, som har medført generelle forringelser på området.
Vi har inviteret formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, i studiet til en snak om vilkårene og om, hvad der kunne afhjælpe problematikkerne fremadrettet.

Kognitive vanskeligheder – hvad er det?

By Kognitive vanskeligheder, Psykiatri

Sendt 8. juni 2017

 

Koncentrationen svigter, du glemmer ting du lige har fået at vide, det du læser giver ikke nogen mening og helt almindelige hverdagsgøremål bliver fuldstændigt uoverskuelige…
Sådan opleves det at have kognitive vanskeligheder. Men hvad er kognitive vanskeligheder? Hvem får kognitive vanskeligheder? Hvilke konsekvenser har det for de mennesker, der oplever kognitive vanskeligheder? Og hvad kan man gøre for at afhjælpe vanskelighederne?
Vi har inviteret psykolog Louise Meldgaard Bruun i studiet for at få svar på nogle af disse spørgsmål.

Portræt af Astrid Gjesing

By Bipolar, Kunst og kultur, Psykiatri

Sendt 25. maj 2017

 

Astrid Gjesing har gennem de sidste 25 år arbejdet som professionel billedkunstner. Gennem sin udstilling “&” på Museum Ovartaci giver Astrid os mulighed for at reflektere over de store temaer i livet, som eksistens, ensomhed og relationer, ved at åbne op for sit eget levede liv på godt og ondt.

Man skal bare ha’ en chance – 3R Kontor

By Det rummelige arbejdsmarked, Psykiatri

Sendt 2. marts 2017

 

3R Kontor er en virksomhed, der tager miljømæssigt og socialt ansvar. Firmaet opkøber brugte kontormøbler, som de sætter i stand og videresælger. De møbler de ikke kan sælge, donerer de væk.

To af de ansatte, Carl og Søren, har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid. For stifter og direktør Steffen Høgh er deres problematikker dog ikke noget, der skal stå i vejen for at ansætte de to. Tværtimod mener han, at det er en force, at de ansatte ikke er en homogen skare.

Folkemøde Bornholm – High five og politianklageren

By Folkemøde

Sendes 9. februar 2017

 

ANTV er taget til Folkemøde på Bornholm. Her møder vi Lisbet Olsen fra High five, som hjælper unge tidligere straffede ind på arbejdsmarkedet. Efterfølgende besøger vi Michael Møller Hansen i Politianklagerens telt, hvor vi får et lynkursus i jura og dernæst får lov til at vurdere, om der er bevismateriale nok til at rejse tiltale i en given voldtægtssag. Tag med en tur på kanten af loven.