Skip to main content
Tag

ANTV og SIND

Sårbare Stemmer i EU (2/2)

By Ikke kategoriseret

Sendt 31. december 2020 og 14. januar 2021

Sårbare stemmer i EU er en udsendelse i to dele. Del 2 undersøger, hvilken betydning fællesskaber og foreninger har for personer med psykisk sårbarhed og deres mulighed for at blive hørt i samfundet.

Udsendelsen er bygget op af en række interviews med personer, der har personlig, politisk og professionel erfaring med psykisk sårbarhed. Desuden anvendes koncertnumre fra Mathilde Falchs fortællekoncert i Tilst Kirke ved Aarhus.
De medvirkende udgøres af EU-parlamentariker, Christel Schaldemose (S), musiker Mathilde Falch, SIND-formand Knud Kristensen, Kvisten-bestyrelsesmedlem Kurt Kyed og læge Søren Vahlgren Knudsen.

Støttet af Europa-Nævnet

Projekt Følgeven

By Følgeven, Frivillig

Sendt 10. december 2015

 

I Aarhus Kommune er Projekt Følgeven iværksat, somet samarbejdsprojekt mellem Aarhus Kommunes Center for Bostøtte i eget hjem, Frivilligcenter Aarhus, Center for Digital Pædagogik, ANTV og SIND.

Projektet støtter sindslidende og socialt udsatte menneskers mulighed for at indgå i forenings- og fritidsaktiviteter i Aarhus ved at matche dem med frivillige følgevenner, som deler deres fritidsinteresse.

Vi har fulgt 3 af disse par, som deler ud af deres erfaringer med deltagelsen i projektet: Sofie & Mette (spinning), Ninna & Martin (klatring) og Preben & Frank (vandring).